Nordsjællandske Bivenner

Du er her: Hjem > Arkiv > Aktiviteter i NBV regi > Aktiviteter 2025
menulink

Kalender 2025

Ordinær generalforsamling afholdes torsdag den 27. februar kl. 19:30 - 21:30 
i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby.

Dagsorden ifølge foreningens vedtægter.

Forslag, der ønskes behandlet under generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest d. 13. februar.

Dagsorden for generalforsamlingen
 1. Valg af dirigent og referent
 2. Bestyrelsens beretning for 2024
 3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2024
 4. Bestyrelsens forslag og planer for 2025
     Budget og kontingentfastsættelse for 2025
 5. Forslag fra medlemmerne 
 6. Valg af formand 
 7. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleant
 8. Valg af revisor og revisorsuppleant
 9. Eventuelt
 

Første Rabatindkøb i Bihuset - bestilling fra den 2. marts - 9. marts. Varerne leveres 21. marts sammen med de voksbestillinger du måtte have foretaget tidligere. Detaljer angående bestilling sendes på mail til bivennerne.


Før-sæson-start møde torsdag den 13. marts kl. 19:30 - 21:30.
Møde i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. Der er åbent fra kl. 19:00.
Før bi-sæsonen rigtig starter, afholder vi det traditionelle før-sæson-start møde, hvor bivenner udveksler erfaringer og husker hinanden på, hvad man især skal være opmærksom på ved udvintringen.
Hvilke emner der tages op, bestemmes af deltagerne. 
                 

Fortsætterkursus intromøde 27. marts 19:30 - 21:30
NBV arrangerer i 2024 fortsætterkursus, dvs. en overbygning til begynderkurset, hvor der vil uddybes emner indenfor forskellige områder af biavlen.

Kurset henvender sig primært til medlemmer af NBV, som dels har en grundlæggende viden og kunnen om bier og biavl, der svarer til at have gennemført et begynderkursus, dels selv har haft bier i mindst én sæson. 

Planlægnings/intromøde torsdag den 18. april i Fuglevad Vandmølle fra kl. 19:30. Der er åbent fra 19:00.

Alle er velkomne på intromødet, så kom og vær med til at tage ansvar for kursets gennemførelse. Selv om du er forhindret i at komme, kan du selvfølgelig alligevel deltage i kurset ved at tilmelde dig på email.

Arbejdsdag i Skolebigården 30. marts.
Der vil blive indkaldelse af frivillige til at bistå med diverse oprydning og rengøring i skolebigården og arbejdsrummet. 

Desuden vil havegruppen mødes og der vil være opgaver i forbindelse med vedligehold og evt. udvidelser af skolebigårdshaven.
Nærme vil følge pr email.

 

Klargøring af materiel torsdag den 10. april kl. 19:30 - 21:30.
En aften i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby. Der er åbent fra kl. 19. Her vil bl.a. foreningens vokstavler blive klargjort. Medlemmer er velkomne til at medbringe egne rammer og prægede vokstavler til klargøring. Hvis du har eget ismeltningsapparat, er det også en god idé at tage det med.

2. Rabatindkøb i Bihuset - bestilling fra den 6. april - 13. april.
Varerne leveres til Brede76 den 25. april. Detaljer angående bestilling sendes på mail til bivennerne.

Aflevering af rammer til forårsafsmeltning - 22. - 24. april.
Rammerne køres til Bihuset d. 25. april. Nærmere detaljer sendes på mail til bivennerne.

Begynderkurset 2025 praktiske del starter torsdag den 24. april kl. 19:00 - 21:00 i NBVs skolebigård, Brede Park. Det praktiske kursus 
forløber hver torsdag indtil torsdag d. 21. august. 


Skolebigården i Brede er åben for alle hver torsdag aften fra 1. maj til 22. august fra kl. 19:00 til senest 21:00
. Alle medlemmer er velkomne på alle skolebigårdsaftenerne.

Fortsætterkursus i Aflæggere finder sted d.25. maj.
Thomas Sundelin afholder den praktiske del af Aflægger kurset hjemme i sin have.

Du tilmelder dig kurst ved at sende en email til: thomas snabel-a sundelin.dk
Detaljer meldes ud senere pr. email.

Fortsætterkursus i Dronninger i Baghaven og Alternativ Varroa finder sted 1. juni kl 11
Frederik afholder den praktisk del af disse 2 kurser hjemme i sin have.  Disse 2 kurser samkøres, så dronninger produceret i baghaven kan tilsættes under/efter dronningeindespærringen i alternativ varroa behandling.

Du tilmelder dig kurset ved at sende en email til: federik.husted.andersen snabel-a gmail.com
Detaljer meldes ud senere pr. email.

Besøg af Brede Børnehave onsdag d. 11. juni
Ca 25 glade børn kommer og besæger vores bigård og bier fra kl 10.

Sommerudflugt lørdag d. 14. juni
Foreningen lejer bus, så vi i samlet flok kan  tage på tur og besøge interessante biavlere/steder.  I år tager vi til Nordsjælland og besøger Kronborg-Vestre Birk biavlerforening.
Frokosten indtager vi på Værftest Madmarked i Helsingør. Eftermidags programmet arbejder vi stadig lidt på.
Hvis du har tid og lyst, må du gerne tilmelde dig hos Formanden så snart som muligt med angivelse af antal personer over og under 12 år.
Betaling for deltagelse er 200 kr. pr. voksen og 100 kr. pr. barn under 12 år.
Du indbetaler deltagergebyr på NBV’s konto i Nykredit Erhverv: Reg. nr. 8117 Kontonr. 1684064 eller på MobilePay: 64 8 16.

Udflugten måtte desværre aflyses i år på grund af manglende tilslutning.

Honning-Jordbærdag lørdag den 21. juni.
Åbent arrangement i Brede Park med indgang fra I.C. Modewegs Vej på hjørnet af Brede Allé. Nyd smagen af sommer! Nyhøstet honning fra bigården i Brede og friskplukkede jordbær.
Detaljer meldes ud senere pr. email.

Reparation og maling af Borde i Skolebigården 22. juni og 28. juni.
Bordene trænger til reparation, slibning og maling.  Vi mødes søndag d. 22/6 og lørdag d. 28/6 kl 10. Medbring gerne evt. slibemaskiner, sandpapir, m.m.

 

Foderbestilling og 3. rabatindkøb 29. juni - 6. juli
Rabataftalerne med Bihuset betyder også, at andre varer end foder kan bestilles i net-butikken på Bihusets hjemmeside www.bihuset.dk i den angivne periode, og at alle medlemmer kan opnå en rabat på 10% i forhold til net-butikkens priser, dog ikke på køb af voks, glas/emballage, gavekort og på i forvejen nedsatte varer.

Særligt om fragt:
Vi har en fragtaftale med Bihuset, hvor alle bestillinger på højst 3 colli sendes til arbejdsrummet Brede 76 som en fælles levering.
Større bestillinger bliver sendt hjem til privatadressen, dog mod et gebyr på kr. 100. Du kan ved hjemmelevering samtidig bestille andre varer, glas, osv. og stadig til samme fragtpris kr 100. Du vil modtage en mail med faktura på fragten.
Detaljer meldes ud senere pr. email.
 
 
4. Rabatindkøb i Bihuset 24. - 31. august
Bestilling til 4. Rabatuge bliver fra 24. - 31 august.
Varerne leveres til Brede 76 den 5. september
Detaljer meldes ud senere pr. email.


Aflevering af rammer til afsmeltning 
Rammer til afsmeltning kan afleveres 1. - 4. september.
Rammerne køres den 5 september til Bihuset.
Detaljer meldes ud senere pr. email

Apimondia udflugt til NBVs Skolebigård 25. september
NBVs skolebigård er et af udflugtsmålende for en udflugt, deltagere i Apimondia kongressen kan tilmelde sig. Vi har sat max. deltager antallet til 25.  Tanken er at de besøgende får lidt at høre om hvordan vi bruger skolebigården i uddannelsen af nye biavlere.

Kursus i Honningbehandling 
Der afholdes kursus i Honningbehandling i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby, lørdag d. 11. oktober fra kl. 10.

Kurset blev flytte til 22. november på grund af for få tilmeldte.

Det anbefales at medbringe en madpakke til frokostpausen.
Tilmelding bedes rettet til Jeanette og Rasmus Bugge (rasmus@bugge.com)
Detaljer meldes ud senere pr. email.

Arbejdsdag i skolebigården 10 - 15 søndag d. 19. oktober
Hvis du er på årets begynderhold eller ikke tidligere har set hvordan bimateriel renses inden rengøring i SuperSoap, er chancen der i skolebigården.
Men også selvom du ved, hvordan det gøres, er der brug for din hjælp til arbejdsdagen, der også vil byde på andre opgaver. Så kom og støt din forening!
Foreningen byder på en let frokost, så du bedes tilmelde dig til frederik.husted.andersen@gmail.com

Nordsjællands Fællesmøde lørdag d. 8. november.
Vi har siden 2017 – bortset fra 2020, som udgik pga. coronavirus – afholdt et årligt fællesmøde sammen med de øvrige nordsjællandske biavlerforeninger: Halsnæs, Frederiksborg Hillerød, Hørsholm og Omegn, Kronborg Vestre Birk, Kronborg Østre Birk, Rudersdal og Nordsjællandske Bivenner.

I 2025 vil det være Hørsholm og Kronborg Østre - og Vestre Birk, der afholder og planlægger fællesmødet 8/11, der finder sted i kantinen på Gribskolen i Græsted. Der er begrænsede antal pladser. Tilmeldingsfrist 31. oktober: tilmeld@kvbb-biavl.dk.

Programmet indeholder:
Thomas Ringbæk, speciallæge fra Allergi og lungeklinikken Helsingør, fortæller
om bi-gift allergi, reaktioner (fra milde til livstruende), udredning og behandling.
Ole Kilpinen fra Danmarks Biavlerforening, gennemgår vores tal fra
vintertabsundersøgelsen og vender de mulige forklaringer på højt vintertab.
Erling Atzen tager turen fra Rømø til Græsted, for at fortælle os om nogle af
sine erfaringer med biavl.

 

Kursus i Honningbehandling 
Der afholdes kursus i Honningbehandling i Fuglevad Vandmølle, Møllevej 4, Kgs. Lyngby, lørdag d. 22. november fra kl. 10.

Det anbefales at medbringe en madpakke til frokostpausen.
Tilmelding bedes rettet til Jeanette og Rasmus Bugge (rasmus@bugge.com)
Detaljer meldes ud senere pr. email.
 
 
Julemøde torsdag d. 4/12
På vores traditionelle julemøde i Fuglevad Vandmølle vil de honninger, der blev indleveret til sensorisk bedømmelse, blive smagt, vurderet og de bedste præmieret, hvorefter vi får lidt godt til ganen.
 
« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login